fredag den 27. september 2019 11.51

Alsik som datterselskab under Bitten & Mads Clausens Fond

Hotellet drives fremover af egen bestyrelse

Alsik hotel, spa og konference

Alsik hotel, spa og konference

Orbicon

Bitten & Mads Clausens Fond har besluttet  selv at overtage ansvaret for driften af Alsik. 

Derfor har Fondens selskab, Alsik A/S, købt RIMC Manpower ApS, og overtaget personalegruppen i hotel, spa og konference. Medarbejderne er ansat under Alsik A/S på uændrede vilkår og betingelser, men er med opkøbet blevet en del af Fondens koncern.

Samarbejdet med RIMC forsætter, men er ændret så de fremadrettet fokuserer på markedsføring af Alsik i de tysktalende lande, fremfor at være operatør på hotellet. Som konsekvens af den ændring er Henrik Bille Petersen, som ansat i RIMC Denmark, stoppet som hoteldirektør.

Bitten & Mads Clausens Fond takker både RIMC , og ikke mindst Henrik Bille Pedersen, for en engageret og professionel support i gennemførelsen af pre-opening fasen af Alsik.

Indtil en ny direktør er fundet til Alsik har Bitten & Mads Clausens Fond entreret med John Ankjær fra hotelrådgivningsfirmaet Telling & Nesager. John Ankjær vil fungere som hoteldirektør for Alsik i overgangsperioden.

Samarbejdet med Steigenberger berøres ikke af de nye aftaler. Alsik er fortsat et Steigenberger hotel og markedsføres som sådan via deres hjemmeside og samarbejdsaftaler. 

Seneste nyt