fredag den 22. marts 2019 16.10

Kunstværk snart klar til Sønderborg

Billeder af Olafur Eliassons kunstværk i produktion

Kunstværket består af store ringe

Kunstværket består af store ringe

Team Olafur Eliasson

Bitten & Mads Clausens Fond donerede i 2018 et kunstværk af Olafur Eliasson til Byens Havn. Værket har siden været under udvikling og udførelse, for at blive klar til ankomst  i Sønderborg til april 2019. Her vil værket få sin placering på området mellem Alsik og Multikulturhuset, så det bliver synligt for besøgende i begge huse, for sejlende og for gæster i Alsion på den modsatte side af Alssund. 

Ringene i produktion

Ringene i produktion

Olafur Eliasson

To ringe snart klar til Sønderborg

To ringe snart klar til Sønderborg

Olafur Eliasson

Kunstværket består af 6 store ringe, hvoraf de største bliver 5,5 meter i diameter. Ringene er lige nu ved at blive gjort klar på et stålværk i Holland, hvorfra billederne i denne artikel stammer. Med mennesker ved siden af ringene får man en god fornemmelse af størrelserne og hvordan de kommer til at tage sig ud for besøgende på Bitten & Mads Clausens Plads.

Fødderne under ringene bliver ikke synlige efter montering, da de støbes ned i beton for at holde kunstværket på plads. Inden det hele ankommer til Sønderborg vil svejsninger også være udlignet, så de 6 ringe fremstår hele og ubrudte. 

På billedet nedenfor vises, hvordan det færdige kunstværk vil tage sig ud ned mod Alssund og med Alsion i baggrunden.

Illustration af det færdige kunstværk

Illustration af det færdige kunstværk

 

 

 

Seneste nyt