fredag den 14. oktober 2016 09.32

Spejdernes Lejr 2017

Bitten & Mads Clausens Fond støtter langsigtet

Tale ved pressearrangementet for fondens donation

Tale ved pressearrangementet for fondens donation

Fotograf: Kim Toft Jørgensen

I sommeren 2017 slår 40.000 spejdere teltpælene op på Kær Vestermark i Sønderborg. Temaet for lejren er "Vi sætter spor", og det skal ikke kun forstås som de fodaftryk spejdernes støvler efterlader. Det handler også om de spor spejderne sætter i hinanden og i deres omgivelser. Under det tema vil lejren skabe en varig forandring, også for Kær Vestermark og Sønderborg Kommunes borgere, og har derfor søgt om støtte til et projekt under titlen: ”Fra Spejderlejr til Byens Oase - Sceneområde og Stisystemer”. 

Projektet går ud på at anlægge stisystemer samt et sceneområde, der sikrer at Kær Vestermark bliver et aktiv for byen, også efter spejderlejrens afvikling. Det sker dels ved at forbedre tilgængeligheden til området, og dels ved at skabe rammerne for afholdelse af store udendørskoncerter og events. I hverdagen kan borgere og turister bruge stierne til at gå eller cykle ud til natur- og rekreationsområdet. Sceneområdet får en kapacitet på op til 100.000 mennesker og giver Sønderborg mulighed for at være vært for helt store musikarrangementer 

Bestyrelsen for Bitten & Mads Clausens Fond har besluttet at støtte følgende aktiviteter:

  • Etablering af nyt Sceneområde
  • Etablering af nye Stisystemer

Ved at følge nedenstående link kan du se et interview med Peter Mads Clausens, omkring donationen til spejdernes lejr 2017:

Interview med Peter Mads Clausen

Seneste nyt