Flyrute Sønderborg - København

Med base i Sønderborg er Alsie Express grænseområdets ambitiøse flyselskab.

Alsie Express er et regionalt flyselskab fra Danmark, der blev etableret den 22. maj 2013. Alsie Express opstod fordi det sønderjyske erhvervsliv, med Danfoss i spidsen, savnede flere daglige flyvninger mellem Sønderborg og Københavns Lufthavn. Som en global virksomhed, er tilgængelighed til og fra Nordborg utroligt vigtigt for Danfoss, og faste daglige flyforbindelser til og fra Sønderborg lufthavn er af afgørende betydning.

Kort om Alsie Express

Selskabet har hovedkontor i Sønderborg Lufthavn og administreres af søsterselskabet Air Alsie. Begge selskaber er ejet af Sandma Holding A/S.

På den baggrund besluttede bestyrelsen for Bitten & Mads Clausens Fond, i foråret 2013, at investere i to fly af typen ATR 72. Via det lokale fly selskab Alsie Express blev flyene indsat på ruten Sønderborg – København i juni måned 2013.

Bitten & Mads Clausen valgte at investere i de dengang fem år gamle ATR 72-500 turbopropelfly, som derefter skulle opereres af Air Alsie i det fælles selskab Alsie Express. Flyene ankom fra Nordic Aviation Capital med en bemaling fra Azerbaijan Airlines. Ved investeringen valgte selskabet at sende de to fly til en maler i Eindhoven, hvor den unikke matsorte farve satte sit præg på flyene.

Alsie Express.dk
;