mandag den 22. januar 2018 08.41

Danfoss sikrer sit dna

Til marts åbner et fuldstændigt opgraderet og digitaliseret Danfoss Museum ved siden af koncernhovedkvarteret på Als. Bitten & Mads Clausens Fond står bag museet, der sikrer en unik del af Danmarks industrihistorie.  

Danfoss Museet åbner 23. marts 2018 i en fuldstændig opgraderet og digitaliseret version.

Danfoss Museet åbner 23. marts 2018 i en fuldstændig opgraderet og digitaliseret version.

Kvorning Design & Communication

”Kun den, der har arv i fortiden, har ballast ind i fremtiden.”

Mads Clausen

Danfoss’ grundlægger Mads Clausens motto tager fysisk form, når Danfoss Museet åbner 23. marts 2018. Museet i Nordborg er gjort muligt med en million-donation fra Bitten & Mads Clausens Fond.

Danfoss Museet ligger i Mads Clausens fødehjem tæt ved koncernens hovedkvarter. På gården sad han som dreng i oldefaderens værksted, og her blev Mads Clausens interesse for teknik vakt til live. I spisestuen står bordet, hvor han fortalte familien om sine ideer. Og på loftet findes Mads Clausens oprindelige og til sin  tidlige døds foretrukne kontor, hvor han testede den allerførste ekspansionsventil i en spand vand, mens det dryppede ned i forældrenes spisestue.

Mads Clausen fik skældud for det våde gulv, men ventilen var tæt, og den førte i 1933 til Danfoss. Resten er industrihistorie og kan opleves på museet. Danfoss er i dag en virksomhed med flere end 26.000 medarbejdere over hele verden.

Større udbytte med mindre energi

Danfoss udvikler teknologier, der gør verden i stand til få mere ud af mindre. Vi imødekommer det stigende behov for infrastruktur, fødevarer, energieffektivitet og klimavenlige løsninger. Vores produkter og serviceydelser bliver anvendt til for eksempel køling, aircondition, opvarmning, motorkontrol og mobilt udstyr. Vi er også aktive inden for vedvarende energi og infrastruktur til fjernvarme i byer.  Vores innovative ingeniørarbejde går helt tilbage til 1933, og i dag er Danfoss globalt førende med flere end 26.000 medarbejdere og salg i mere end 100 lande.  Vi er ejet privat af grundlæggerens familie.  Læs mere om os på www.danfoss.dk.

Danfoss' hjemmeside

Der er tale om en genåbning af det eksisterende museum og en fuldstændig opgradering, som gør historien om Danmarks største industrivirksomhed levende og nærværende med audiovisuelle og digitale virkemidler. Museet åbner, mens Danfoss koncernen selv står midt i sin omfattende, digitale transformation.

Bestyrelsesformand i Bitten & Mads Clausens Fond, Peter Mads Clausen, understreger vigtigheden af, at Danfoss er forankret i historien – mens virksomheden er under forandring:

”Vi har en stor veneration for at fastholde vores historie - og for at videreføre den. Historien er med til at visualisere Danfoss’ DNA, den viser, hvordan vi tænker, vor CSR-politik, vor troværdighed og tyngde. For at have et sigtepunkt for fremtiden er det nødvendigt at vide, hvor man kommer fra,” siger Peter Mads Clausen og tilføjer:

”Det historiske har stor værdi for os, og jeg er helt overbevist om, at Danfoss Museet er helt i min mors og min fars ånd. Vi har en fantastisk historie, den holder vi fast i, og den vil vi gerne vise frem.”

Det er kvantiteten og kvaliteten af det historiske materiale, der muliggør Danfoss Museet. Fra starten har virksomheden været begunstiget af fremsynede og dedikerede mennesker, der har set nødvendigheden i at bevare alt det, der tilsammen fortæller industrieventyret om Danfoss.

Mange af disse tidligere medarbejdere er stadig tilknyttet Museet via Danfoss Historiske Forening og udfører fortsat et kæmpearbejde på frivillig basis med at bevare historien.

Det nye museum

Det nye museum

Kvorning Design & Communication

Ankeret for museet er Danfoss Historiske Arkiv, som rummer flere end 60.000 sort-hvid fotos, 100.000 negativer og 40.000 gamle billeder på glasplader. Dertil kommer digitale fotos,  mere end 100.000 skriftlige kilder og fysiske genstande, herunder alle produkter fra Danfoss’ historie, bl.a. den første ekspansionsventil, radiatortermostat, VLT-frekvensomformer og hydraulikmotor.

Den første bevarer i Danfoss var Mads Clausen selv. Hans enorme interesse for teknik udmøntede sig i, at han i sin ungdom købte et kamera, som han tog med rundt på Nordals og tog billeder med, som han solgte for 25 øre stykket. Såvel kamera som et af Mads Clausens billeder er bevaret på museet.