fredag den 6. april 2018 13.43

Ny uddannelse på Syddansk Universitet

Bitten & Mads Clausens Fond finansierer sammen med LINAK bygningen til den nye uddannelse

Partnerskabet var fælles om det første spadestik

Partnerskabet var fælles om det første spadestik

SDU

Nyt fyrtårn for industriel elektronik
I dag, den 6. april 2018, blev første spadestik til Center for Industriel Elektronik taget. Bygningen til den nye uddannelse er finansieret af Bitten & Mads Clausen Fond og LINAK A/S, og kommer til at ligge i forlængelse af Syddansk Universitet (SDU) på Alsion i Sønderborg. Den forbindes med resten af universitetet via en gangbro i glas.

Millioninvestering i bygning

Bitten & Mads Clausens Fond og LINAK skyder mellem 60 og 80 mio. kroner i opførelsen af den fem etager og omkring 3300 kvadratmeter store bygning til CIE, som placeres syd for de øvrige blokke af Alsion.

CIE-bygningen kommer til at huse laboratorier, testfaciliteter og projektrum, der kan sikre uddannelse og forskning på internationalt niveau. CIE bliver hjemsted for tre nye ingeniøruddannelser og skal imødekomme virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft indenfor elektronikingeniører.

Med CIE får virksomheder som bl.a. Danfoss adgang til den nyeste viden og de dygtigste hjerner, så de kan fortsætte med at skabe globale løsninger til deres kunder.

Centeret er resultat af et unikt samarbejde, som faldt på plads sidste sommer. Her gik fem partnere - Danfoss A/S, Linak A/S, Region Syddanmark, Sønderborg Kommune og SDU – sammen om at imødekomme manglen på elektronikingeniører i Syddanmark. Partnerne investerer tilsammen 176 millioner kroner i projektet.

Allerede godt i gang

Siden partnerkredsen d. 20 juni 2017 blev enige om at finansiere oprettelsen af CIE, er der sket meget. De første ansættelser er i hus, og der er fundet en leder af CIE. CIE er blevet optaget som kompetence-center ved European Cluster Power Electronics, ECPEU. Uddannelserne er blevet godkendt af regeringen. I marts 2018 har de første 29 unge fra hele Europa søgt ind på uddannelsen.

Syddanmark har en ekstraordinær styrkeposition inden for energieffektive teknologier,  og særligt omkring Sønderborg er der et stærkt økosystem og en stor koncentration af virksomheder. Danfoss er en af disse, og branchen eksporterer samlet for ca. 34 mia. kroner årligt. Af samme grund er der stor efterspørgsel efter ingeniører, og branchen kæmper med at skaffe tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft inden for det tekniske område. 

Den nye bygning til CIE står færdig i sommeren 2019.

Læs mere om uddannelsen og CIE her. 

Seneste nyt