torsdag den 8. juni 2023 12.00

Seniorfælleskabet fra start til slut

En video af byggeriet

Byens Havn, Juni 2023

Byens Havn, Juni 2023

Godspeed

Ned til Alssund i Sønderborg ligger et Seniorbofællesskab med 44 individuelle lejligheder, der alle har udsigt ud over vandet. Beboerne deler fællesarealer med blandt andet køkken, aktivitetsrum, værksted og bibliotek. Udenfor husene er der rekrea­tive udeområder, terrasser og et fælles væksthus. 

På nær 7 stk. er alle lejligheder idag udlejet, og der er god aktivitet i husene. 

Seniorbofællesskabet er del af Byens Havn og er bygget af PFA, med støtte fra Bitten & Mads Clausens Fond. Det består af tre bygninger i varierende højde, der blev opført i perioden fra januar 2021 til august 2022. De første beboere flyttede ind i september 2022, på et tidspunkt hvor udenomsarealerne stadig var igang med at blive anlagt og færdiggjort. 

Hele byggefasen er blevet dokumenteret via et kamera på toppen af Alsion. Herfra er der blevet taget billeder i faste intervaller på alle tider af døgnet og året rundt. Nu hvor byggeriet og arealerne udenom er færdige, er de mange billeder blevet sorteret og sat sammen til en timelaps film, der viser byggeriets udvikling på ca. 2 minutter. 

Se filmen ved at klikke på billedet nedenfor.