/media/jc3g4pwr/img_3118.jpg?width=1280&height=720&rnd=133464307575070000

Alsik - hotel, spa og konference

Bitten & Mads Clausens Fond er aktiv i realiseringen af en moderne havnefront: Fra industrihavn til en ny levende bydel med boliger, kontor og bylivsaktiviteter.

Fonden bidrager til masterplanen for Sønderborgs havnefront ved, sammen med PFA Pension, at have opført regionens største 4-stjernede konference- og forretnings hotel i nordisk design med høj kvalitet og værelsesstørrelser over gennemsnittet.

Alsiks hjemmeside

Alsik hotel og spa har sin egen hjemmeside, som kan besøges ved at følge dette link.

Alsik hotel, spa og konference

Bygningen er døbt Alsik, og indeholder  190 værelser, konferencefaciliteter og Danmarks største spa- og wellnessområde med inspiration fra ”Nordic Living”. Desuden indeholder byggeriet en udsigtsetage, der er åben for offentligheden, samt 3 restauranter, der har fokus på det nordiske køkken.  

Vi er glade for, at projektet nu for alvor går i gang. Med hotelprojektet viser vi, at vi – sammen med kommunen og PFA som investor - har styrken og viljen til at sætte Als og Sønderborg på landkortet.

Peter Mads Clausen, Formand for Bitten & Mads Clausens Fond

Alsik er tegnet af Henning Larsen Architects, og er med sine 19 etager og enestående arkitektur hurtigt blevet et vartegn for Sønderborg, i et by- og naturskønt område på havnefronten direkte ved Alssund. Projektet skaber synergi mellem forretningsgæster i hverdagen og turister i weekenden, og gør det muligt at tiltrække store konferencer og events til Sønderborg. 

De mange værelser har været en væsentlig udbygning af det nuværende antal værelser i Sønderborg. Med Sønderborgs tidligere ca. 250 værelser, fordoblede Alsik næsten kapaciteten i byen. Hotellet skaber dog i sig selv et nyt marked i Sønderborg gennem nye faciliteter som wellness og konference, og trækker derved flere overnattende gæster til Sønderborg.

Følg Alsik på Instagram

Byggeriet af Alsik kan følges på Instagram, hvor der løbende lægges billeder op, der viser hvordan hotellet skrider frem: Alsik_conference

Instagram: Alsik_conference

Den samlede investering for projektet er over kr. 700 mio. Byggeriet startede 13. november 2015 med første spadestik, og Alsik åbende i maj 2019. 

I samarbejde med alle byggerierne på havnefronten i Sønderborg, er der oprettet en fælles informationstjeneste for naboer og offentlighed. På havneselskabets hjemmeside "Byens Havn" er der én indgang til alle spørgsmål omkring byggepladserne.

For at læse mere om byggeriet af Alsik, følg linket nedenfor. 

Byggeriet af Alsik